Idag har jeg været på Island i præcis 1 måned!
Tiden er gået utrolig hurtigt, og jeg kan slet ikke forstå at der så samtidig så kun er en måned til jeg skal tilbage til DK igen.. Jeg ved allerede nu, at det bliver hårdt at forlade alle de skønne mennesker, dyr og oplevelser heroppe, men at det ville være endnu værre at blive væk fra alt det fantastiske DK i længere tid! En følelse jeg ikke havde turde håbe på, men som jeg er lykkelig over at mærke :)
Jeg har haft fri idag, men uheldigvis fik jeg i løbet af natten klemt en nerve eller to mellem nakken og skulderen, så hele dagen (og fortsat) har jeg haft hold i nakken og den øverste del af ryggen (eller i hvert tilfælde noget der minder om det), og det gør smadder ondt, piv! Jeg tog en del smertestillende og sov videre, helt indtil kl 11.30, hvor jeg blev vækket af en af de andre piger, som spurgte om jeg havde lyst til at tage med i den Blå Lagune med hende :)
Jeg skyndte mig så meget jeg kunne, og så kunne vi køre med bussen lige udenfor vores hoveddør kl.12! Vi fik hele turen med busbillet og entre til Lagunen helt gratis, og følte os meget forkælede, det var rigtig skønt! Lagunen var utrolig smuk, og mindre "turistet" end jeg havde forventet - måske pga. det dårlige vejr, var der ikke så mange der! Men det var så dejligt at sidde i det tykke blå vand, nyde varmen og så ellers få kold regn i ansigtet, skøn oplevelse!
Da vi ikke orkede mere forkælelse eller ansigtsmasker smuttede vi igen...jeg nåede dog at købe et super lækkert uld-tørklæde i deres shop, det har holdt mig varm resten af dagen :)
De sidste par dage har været meget hårde! Vejret har været forfærdeligt - storm med eller uden regn, og turisterne melder ikke afbud! Så vi har knoklet, frosset og kæmpet med hysteriske heste (de bryder sig virkelig ikke om vind i den kaliber)! Heldigvis har vi hygget rigtig meget, og den anden dag bestilte vi pizza efter arbejde og tog ud og ride allesammen efterfølgende! Det var så hyggeligt, og vi fik grinet en masse, det var skønt :)
Nu vil jeg op i øverste køje og sove, krydser fingrer for, at ryggen er i orden når jeg vågner, ellers bliver imorgen en streng omgang!
/Christina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar